Bugspytkirtelkræft
Hvad er brystkræft?
Hvad er bugspytkirtelkræft?
Bugspytkirtlen, også kaldet Pancreas, er en stor kirtel beliggende i mavehulen mellem leveren og mavesækken og det første stykke af tyndtarmen (tolvfingertarmen). Bugspytkirtlens arbejde er at producere fordøjelsesenzymer og insulin. Ved kræft i bugspytkirtlen ses forandringer i bugspytkirtlens celler.
Hvem rammer sygdommen?
Hvert år får ca. 700 danskere konstateret kræft i bugspytkirtlen. Sygdommen opstår lige hyppigt hos mænd og kvinder, og sygdommen ses ofte efter 50 års alderen og sjældent før de 40 år. Bugspytkirtelkræft ses hyppigere hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse, og især hvis de samtidig er rygere. Sygdommen er meget sjældent arveligt betinget. I de seneste år har der ikke været nogen nævneværdig stigning i antallet af danskere, som får konstateret kræft i bugspytkirtlen.
Symptomer
Symptomerne på kræft i bugspytkirtlen kan i de tidlige stadier ofte være ukarakteristiske og vage og ligner ofte de symptomer, man får ved helt almindelige sygdomme. Det kan f.eks. være:
- Oppustet mave efter måltider
- Opkastninger
- Hård mave
- Diarré
- Smerter opadtil i maven
- Gulsot
- Manglende appetit
- Vægttab
- Træthed
Diagnose
Kræft i bugspytkirtlen kan være svær at diagnosticere i begyndelsen, ikke mindst fordi symptomerne er ukarakteristiske, men også fordi tumor kan ligge skjult i bugspytkirtlen og derfor ikke umiddelbart kan diagnosticeres ved almindelige undersøgelser. Er der tilstrækkelig mistanke om kræft i bugspytkirtlen foretages følgende undersøgelser:
- Røntgenundersøgelse af galdeveje (ERCP & PTC)
- Ultralydsskanning
- MR-skanning
- CT-skanning
- Operation med biopsi
Behandling
Kræft i bugspytkirtlen kan bl.a. behandles med strålebehandling og kemoterapi, men man kan ikke helbrede denne form for kræft, kun mildne symptomerne. Oftest vil man forsøge at operere, men muligheden for dette afhænger i høj grad af tumors størrelse og dens placering. Hvis kræften har spredt sig fra bugspytkirtlen til andre steder og/eller organer, er det ikke muligt at foretage et operativt indgreb.
Risikofaktorer og forebyggelse
Årsagen til bugspytkirtelkræft kendes ikke, men det formodes at alkohol, fed kost og tobaksrygning øger risikoen. Er man ryger, er risikoen for kræft i bugspytkirtlen to til tre gange højere end for ikke-rygere. Desuden har personer med kronisk betændelse i bugspytkirtlen en forhøjet risiko for at få bugspytkirtelkræft. Kronisk betændelse i bugspytkirtelen kan have flere årsager, men kan relateres til et stort og længerevarende alkoholforbrug.
