Debatforum
Kræftformernes hierarki:
Lungekræft - en lavstatus sygdom?
Publiseret den 9.juli 2009
Kræftformernes hierarki er præget af en blanding af social ulighed, faglig prestige, skyld og mismod. Debatredaktionen har spurgt tre aktører inden for lungekræftområdet, hvor sygdommen er placeret i hierarkiet.
- Vi kommer ikke udenom, at der i Danmark eksisterer et hierarki iblandt kræftsygdommene, men det er svært at give et fuldstændig objektivt syn på lungekræfts placering i dette hierarki. Der er dog nogle klare sociale parametre, såsom uddannelse og indkomst, som uden tvivl placerer lungekræft lavere i hierarkiet end andre kræftformer. Alle resultater viser, at de socialt dårligst stillede har en markant øget risiko for at få lungekræft, siger seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton, læge, ph.d., Kræftens Bekæmpelse.
Rygning er altafgørende
Årsagen er, at størstedelen af rygere findes i de lave socialgrupper. Blandt danskere med kort uddannelse ryger dobbelt som mange som blandt højtuddannede. Men sådan har det ikke altid set ud. Tilbage i 1940-50'erne røg stort set alle mænd, men for 20-30 år siden skete der en ændring i rygemønstret hos mænd og senere også hos kvinder, og det slår nu igennem på forekomsten af lungekræft. Faldet er imidlertid størst i de befolkningsgrupper, som har de længste uddannelser og de højeste indkomster, hvilket giver sygdommen en social slagside.
- Kan vi få alle til at holde op med at ryge, kan vi fjerne langt de fleste tilfælde af lungekræft. Vi begynder at se et stemningsskift imod rygning - det er ikke nær så sejt at ryge længere. Men stemningsskiftet kommer meget sent, når vi sammenligner os med andre europæiske lande. I Danmark har vi rekord i ikke at blande os i folks livsstil - det må være op til den enkelte, siger Susanne Oksbjerg Dalton.
Mindre prestige i lungekræftforskning
- Også forskningsmæssigt oplever jeg, at der er mindre prestige i at arbejde med lungekræft. Især når vi skal skaffe midler til forskning. For nogle år siden planlagde vi en stor undersøgelse om lungekræftpatienters livskvalitet, og der oplevede vi, at det var svært at skaffe penge. Svaret fra fondene var, at lungekræftpatienter jo dør så hurtigt, at det ikke var værd at investere i, siger Susanne Oksbjerg Dalton.
Jens Benn Sørensen, overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet, bakker op om, at det er vigtigt at få vendt opfattelsen af lungekræft som en lavstatus sygdom.
- Det er langt mere socialt accepteret at have for eksempel brystkræft. Det hænger sammen med, at mange mener, at lungekræftpatienter selv er skyld i sygdommen som følge af rygning, men det er ikke altid sandheden. Vi kan ud fra de seneste års registrering af nye lungekræfttilfælde se en øget forekomst af lungekræftpatienter, som ikke har røget, siger han.
Forsinket lungekræftbehandling
Som læge oplever Jens Benn Sørensen også, at lungekræftlæger skal kæmpe mere, når det gælder ressourcer til forskning, og når nye kræftbehandlinger skal tages i brug.
- Tilbage i 1995 oplevede vi, at på trods af videnskabelige data, som viste, at der var en 5 % øget overlevelse ved brug af kemoterapi efter operation for lungekræft, blev det ikke opfattet som et tilstrækkeligt stort fremskridt til, at det skulle tages i brug. Det til trods for at kemoterapi efter operation af brystkræft giver samme overlevelsesgevinst og blev indført for år tilbage.
- Faktisk skulle der gå 10 år, før behandlingen blev indført på lungekræftområdet, efter at endnu flere undersøgelser var gennemført. Tankevækkende, når vi kunne påvise akkurat de samme resultater for begge sygdomme. Vi kan vel nærmest oversætte det til, at der bliver stillet større krav til den videnskabelige dokumentation på lungekræftområdet end inden for andre kræftformer, siger han.
Kampgejst blandt læger
At omgivelserne opfatter lungekræft som en lavstatus kræftsygdom, ændrer dog ikke på lungekræftlægernes kampgejst:
- Lungekræft bliver absolut ikke opfattet som lavstatus blandt lungekræftlægerne, og vi kæmper hver dag for at opnå præcis den samme status som på for eksempel brystkræftområdet. Og vi oplever da også, at der inden for de seneste 3 til 4 år er sket noget på ressourceområdet. Men det er stadig vanskeligt at få godkendt nye behandlingstiltag, forklarer han.
Lungekræft og skyld går hånd i hånd
En, som har haft lungekræften tæt på livet, er Alice Skjold Braae, tidligere lungekræftpatient og formand for Patientforeningen lungekraeft.dk:
- Som lungekræftpatient bliver du konstant konfronteret med omgivelsernes fordømmelse og din egen skyldfølelse over at have røget. Og det er denne skyldfølelse, som medvirker til, at lungekræft betragtes som en lavstatus sygdom. Skylden medfører en mere opgivende indstilling til livet, mismod og manglende mobilisering af kræfter. Og mange fortsætter endda med at ryge, for "jeg dør jo alligevel af sygdommen". Det er et rigtig dårligt udgangspunkt i kampen om opmærksomhed, midler og en plads i toppen af kræftformernes hierarki.
Medier påvirker
Alice Skjold Braae mener dog også, at medierne er medvirkende til at sætte folk, der ryger, i bås:
- I forbindelse med rygestopkampagner, er det altid ulækre værtshuse, hvor man ikke kan skære sig igennem røgen, og aldrig smarte barer med unge hippe mennesker, som bliver vist på tv. Denne medieskabte kategorisering er jo heller ikke ligefrem med til at højne folks opfattelse af rygere, forklarer hun.
Patientens ansvar
Men selvom lungekræft og skyld følges ad, har lungekræftpatienter ret til den samme sympati, behandling og ekspertise som andre patienter og bør ikke sættes i bås som lavstatus patienter:
- Jeg mener ikke, man kan tale om, at det ene sygdomsområde er vigtigere end det andet. Men omvendt skal man også tage ansvar for sygdommen, netop fordi man har røget, og det er der desværre mange, som ikke gør. Når sundhedsvæsenet stiller op og gør sit yderste for at behandle og forhåbentligt gøre os raske, så har vi som patienter pligt til at være medspiller, blandt andet ved at holde op med at ryge, slutter Alice Skjold Braae.