Livet med lungekræft
Legater uddeles til rehabiliteringsprojekter for lungekræftpatienter
Mange mennesker med lungekræft har et stort behov for både fysisk, psykisk og social rehabilitering, men desværre får alt for mange ikke den hjælp, de har brug for.
Projektsygeplejerske Merete Martin og overlæge Peter Sørensen fra Odense Universitetshospital har taget initiativ til bogen "Livet med lungekræft", og alle indtægter fra salg af bogen går ubeskåret til legater til rehabiliteringsprojekter for mennesker med lungekræft.
Er du en ildsjæl, som påtænker eller har igangsat et projekt med fysisk, psykisk eller social rehabilitering for lungekræftpatienter? Så kan du ansøge om et legat.
Den samlede legatportion er 65.000 kr., der kan uddeles som et legat eller i flere mindre portioner. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2009.
Merete Martin og Peter Sørensen udvælger projekterne sammen med Patientforeningen lungekraeft.dk, og legaterne overrækkes, når Patientforeningen lungekraeft.dk markerer International Lungekræftdag tirsdag d. 24. november 2009.
"Livet med lungekræft" er udgivet i 2007 med økonomisk støtte fra Roche a/s.
Læs mere og find ansøgningsskema på Patientforeningen lungekraeft.dk's hjemmeside www.lungekraeft.dk
For yderligere information, kontakt venligst:
Merete Martin, telefon: 65 41 32 38, mail:merete.martin@ouh.regionsyddanmark.dk