skip to the content

Lungekræft

Hvad er brystkræft? 

Hvad er lungekræft?

Roentgen sf lunger

Lungekræft kan inddeles i to hovedgrupper: 

  • Småcellet-lungekræft, som er små kræftceller i lungevævet, der deler sig hurtigt og ofte spreder sig til andre organer: 
  • Ikke småcellet-lungekræft, som står for næsten 80 % af alle tilfælde af lungekræft. Denne form for lungekræft spreder sig langsommere og ikke så ofte som småcellet-lungekræft

Hvem rammer sygdommen?

Lungekræft er en af de mest almindelige former for kræft. På verdensplan skønnes det, at 1.3 millioner mennesker rammes af sygdommen om året. I Danmark alene får mere end 3.600 personer konstateret lungekræft hvert år. Hyppigheden af sygdommen øges i dag mest blandt kvinder.  

Symptomer

En kræftknude i lungerne har som regel vokset i lang tid, før den giver symptomer. De mest almindelige symptomer er langvarig hoste, gentagne lungebetændelser, slimet eller blodigt opspyt, brystsmerter og hæshed. Herudover kan vægttab, slaphedsfølelse og nedsat appetit forekomme. Symptomerne varierer fra person til person og afhængigt af, hvor fremskreden kræftsygdommen er. 

Diagnose

Ved mistanke om lungekræft røntgenfotograferes brystkassen og lungerne. I nogle tilfælde kan det desuden være nødvendigt at foretage en CT-scanning.  

Hvis røntgenbilledet eller CT-scanningen viser en ”skygge”, udtages en vævsprøve fra det mistænkte område. Diagnosen lungekræft kan først stilles, hvis vævsprøven indeholder kræftceller.  

Hvis der er tale om kræft, vil man undersøge, hvor udbredt den er, før det besluttes, hvilken behandling der skal tilbydes. 

Behandling

Småcellet lungekræft behandles med cellegifte i form af kemoterapi og eventuelt stråleterapi.  

Ved ikke småcellet-lungekræft vurderes det, om det er muligt at fjerne kræftknuden ved en operation. I de fleste tilfælde er dette dog ikke en mulighed, og patienten tilbydes medicinsk behandling. Den medicinske behandling kan kombineres med strålebehandling, afhængigt af sygdommens udbredelse.  

Medicinsk behandling kan bestå af kemoterapi og/eller behandling med biologiske lægemidler. 

Risikofaktorer og forebyggelse

Tobaksrygning er uden sammenligning den største årsag til lungekræft. Det antages, at rygning alene er ansvarlig for 90 % af alle lungekræfttilfælde. Heraf skyldes ca. 6 % passiv rygning. Risikoen afhænger bl.a. af, hvor meget og hvor længe man har røget. Det kan altid betale sig at holde op med at ryge, da rygestop nedsætter risikoen for at udvikle lungekræft. 

De øvrige tilfælde af lungekræft kan ofte relateres til arbejdsmæssig kontakt med skadelige stoffer som f.eks. asbest, der tidligere blev brugt i byggeriet. 

Radonstråling og forurening kan også være årsag til lungekræft

Livet med kræft

Hvordan får jeg fortalt det til familie og venner? Hvordan snakker man om døden? Hvad sker der med ægteskabet? Hvad skal jeg sige til børnene? Hvordan bevarer jeg håbet? Læs Nanna Bøgh Madsens og tre andre personlige historier om at leve med lungekræft.

Klik på billederne og læs deres fortælling:

Jesper Petersen Mette Petersen Mette Fredsø Nanna Bøgh Madsen
Jesper Petersen har altid været meget udadvendt og haft et travlt arbejdsliv, og det er derfor et hårdt slag for ham, da han pludselig bliver ramt af lungekræft og ikke længere kan leve det liv, han plejer. Her kan du læse om, hvordan han og hans familie står sammen mod sygdommen, som ikke kun er hans sygdom, men hele familiens. Mette Petersen på 21 år er Jesper Petersens datter. Hun har altid været fars pige og været stolt af sin sprudlende og sjove far. Hendes historie er en hudløst ærlig beretning om, da hendes far pludselig bliver ramt af lungekræft. Om hvor svært det er at acceptere, at sygdommen ændrer hendes far, og om hvordan hun har lært at tackle vreden og sorgen og fået et nyt perspektiv på livet. Nanna Bøgh Madsen er folkeskolelærer og i starten af 50’erne, da hun får konstateret lungekræft. Hendes historie er en beretning om chokket, da sygdommen ramte, og om hvordan det er lykkedes for hende at bevare viljen og livsmodet, så hun lever mere intenst og glæder sig over de små ting i hverdagen.  Inge Marie Fredsøs historie er historien om en kvinde, som nægter at give op. En kvinde, som bruger humoren til at tackle sygdommen, og som finder støtte hos familier, venner og i samværet med andre lungekræftpatienter.

Møde en lungekræftpatient

Alice Skjold og en række andre kræftpatienter fortæller om livet med kræft.

Bogen: Vi ser fremad

Syv mænd fortæller i denne bog ærligt og reflekteret om deres tanker, følelser og handlinger i forbindelse med, at deres kæreste, ægtefælle, datter eller søster fik brystkræft eller kræft i underlivet.

Læs bogen gratis her

Links

Patientforeningen for lungekræft.dk

  

Roches produkter til behandling af brystkræft

Roches produkter til behandling af lungekræft

Avastin® (bevacizumab)
Produktresumé og indlægsseddel

Tarceva® (erlotinib)
Produktresumé og indlægsseddel